»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Weekendavisen,  23/2/2007

Lad knivene falde

Mafiaessay. En italiensk journalist, Roberto Saviano, har skrevet et udførligt essay om den napolitanske mafia, Camorraens, kriminelle aktiviteter. Det har kostet ham en plads på organisationens dødsliste.

Af JESPER STORGAARD JENSEN

Roberto Saviano: Gomorra. 331 sider. 15,50 euro. Mondadori.

ROM – Under en primetime tv-avis i oktober måned sidste år lagde den nyhedsoplæsende anchorwoman på den statslige RAI-UNO-kanal pludselig ansigtet i alvorlige folder, da hun annoncerede, at Italiens intellektuelle ikon nr. 1, Umberto Eco, havde et vigtigt budskab til seerne.
Signor Eco, der er en ganske sjælden gæst på italiensk tv, tonede herefter frem på skærmen. Iført alvorsmine og stift stirrende ud mod seerne sagde Eco: ”Vi må ikke lade Roberto Saviano i stikken, sådan som det skete med Falcone og Borsellino (de to mafiamyrdede undersøgelsesdommere, red.). Den italienske stat må straks skride ind, særligt når man som i dette tilfælde kender både for- og efternavn på dem, der fremsætter trusler”.
Men hvem var denne Roberto Saviano, og hvem tilhørte de for- og efternavne, Eco talte så indforstået om?
Den 28-årige Roberto Saviano, journalist og nu også forfatter, skrev sidste år Italiens måske mest opsigtsvækkende bog ”Gomorra”, der tager læserne med på en særdeles veldokumenteret 330-siders rejse i den napolitanske mafia, Camorraens, højkriminelle univers. Bogen er indtil videre solgt i ca. 400.000 eksemplarer.
I sin søgen efter dokumentation har den napolitanskfødte Saviano infiltreret sig i vidt forskellige hel- og halvkriminelle miljøer i hjembyen. Han har i en periode været arbejdskraft for en gruppe kinesere, der i stor stil praktiserer smugling af falske mærkevarer fra Kina til Europa via Napolis havn, hvorfra tonsvis af modetøj, ure, sko mv. fragtes videre til salgsdestinationer rundt omkring i Europa.
Han har været vidne til en sand strøm af stofmisbrugere, der fra store dele af Italien valfarter til Napoli for at lade sig bruge som levende forsøgsdyr, når Camorraen skal have afprøvet kvaliteten af nyindkommet heroin og kokain. Har Camorraens laboratorier lavet et dårligt cut, er det ikke unormalt, at de stofmisbrugere, der frivilligt lægger krop til, forlader denne verden omgivet af Camorraens mænd, der blot kikker intetsigende til. Som Saviano skriver: ”Ingen form for narkotika bliver indført i Europa uden Secondigliano (Camorra-plaget provins i Napo-liområdet, red.) som mellemstation”. Dette udsagn understreges af, at forholdet, ifølge Saviano, mellem antal pushere og indbyggere i Napoli-området i dag formentlig er det højeste i Europa.
Saviano beskriver ligeledes med stor indsigt, hvorledes Camorraens imperium og økonomiske magt er blevet opbygget takket være især våbensmugling og –salg. Et salg, der omfatter bazookaer, håndgranater, miner, maskingeværer, automatpistoler og den notoriske kalashnikov og som på årsbasis angiveligt løber op i milliardbeløb.
Med sin bog viser Saviano et imponerende indblik i Camorraens ageren og tankegang, og med en sær form for sproglig neutralitet og observerende nøgternhed beskriver han bl.a., hvorledes Camorraens forskellige familier og fraktioner nærmest myrder løs på hinanden i en forbistret kamp om territorial dominans. Gomorras stil og sprog er en vellykket sammenblanding af romanformen og essayet, ligesom der er betydelige reportage- og new journalism-aspekter, særligt når Saviano på sin Vespa drøner Napoli og dens forstæder tynde for at være øjenvidne til floden af syndig adfærd.
Bogens opremsning af Camorra-bosser ved navns nævnelse er lang, og ligeså er de præcise og ofte malende beskrivelser af deres imponerende synderegister. Det kan derfor ikke undre, at Saviano er havnet på Camorraens sorte liste. Han har siden bogens udgivelse modtaget adskillige dødstrusler både pr. brev og pr. telefon, og til italiensk presse har han berettet, at han er uønsket i store dele af sit lokalmiljø. Dødstruslerne mod Saviano har betydet, at han i det sidste halve år har levet i skjul, og at han nu også er at finde på indenrigsministeriets liste over personer, der modtager politibeskyttelse 24 timer i døgnet. Saviano har ikke lagt skjul på, at han finder denne situation tyngende, og i dagbladet la Repubblica er han citeret for at udtale: ”Gomorra har forvandlet mit liv til et helvede”.
Truslerne mod Savianos liv har fået Italiens litterære miljøer til at reagere med forskellige former for solidaritetstilkendegivelser. Hjemmesiden www.sosteniamosaviano.net (vi støtter Saviano) er blevet oprettet, og tusinder af hans læsere og sympatisører har underskrevet en appel til støtte for Saviano og imod Camorraen.
Et af de spørgsmål, der står tilbage efter læsning af Gomorra, er, hvad der har fået den unge napolitaner til at ”placere sig selv” på Camorraens dødsliste. Med Savianos indgående kendskab til den napolitanske underverdens mentalitet og menneskemassakrer samt til dens forkærlighed for automatvåben kombineret med en tilsvarende ringagtelse for menneskeliv var Camorraens reaktion på Gomorra formentlig forudsigelig.
Måske kan svaret på det stillede spørgsmål findes i nogle af de artikler, Saviano med jævne mellemrum skriver fra sit skjul til ugemagasinet L’espresso. I en artikel om den nyligt myrdede russiske journalist Anna Polittovskajia taler Saviano bl.a. om nødvendigheden af, at det skrevne ord først og fremmest må have til hensigt at ”berette om verden for derefter at kunne ændre den”.
I en anden artikel, hvori Saviano anklager den italienske stat og politimyndigheder for at have været totalt fraværende i Napolis årelange bandekrige, citerer han sin afdøde sicilianske forfatterkollega, Luigi Pirandello: ”Enten lever man livet, eller også skriver man om det. Har man valgt det sidste, vil der være øjeblikke, hvor man skriver om livet for at ændre det”.
I flere interviews har Saviano forklaret, at det gennem årene både har slået og generet ham, at ingen forfatter har berettet om det moralske og menneskelige fordærv, der har fundet og finder sted i Napoli og dens forstæder. Et forfald, der har eksisteret i skyggen af pressen og politikernes store fokus på og interesse for den sicilianske mafia, Cosa Nostra.
Tror man ikke på Savianos påstand om Napolis fordærv, er det såmænd nok at læse den lokale presse, der for nylig har offentliggjort, at hele 13 personer i Napoli-området har mistet livet i familiefejder i årets første fem uger.
Nødsituationen i Italiens tredjestørste by understreges af Napolis kardinal, Crescenzio Sepes, seneste initiativ. Han har ladet kurve opstille i alle Napolis kirker, og under en nylig prædiken henvendte han sig direkte til byens unge: ”Åbn jeres hænder, lad knivene falde og aflever dem herefter i kirkens kurve. Vi vil omdanne dem fra mordvåben til landbrugsredskaber”. De knive, Sepe havde i tankerne, er formentlig den samme type som de seks der i lyserød psykedelisk stil troner frygtindgydende på Gomorras italienske omslag.
Danske læsere får nu snart mulighed for at stifte bekendtskab med det, der vel nærmest kan betegnes som Ondskabens Imperium, idet Borgens Forlag har købt rettighederne. Den danske oversættelse forventes at være klar til førstkommende efterår.




 
« Previous Page » top